26.02.2020 Foredrag med Morten D.D.Hansen

Morten D. D. Hansen

Tv-vært, naturvejleder og bred viden om universet

Med sin aldrig svigtende begejstring har Morten D. D., som er uddannet biolog, i mange år været en populær formidler af den danske natur i radioen og på fjernsyn. Her er virkelig tale om en fagmand, der har noget på hjerte – og så er han tilmed sjov!

Som vært på DR1s “Bidt af Naturen” formåede han at gøre vilde orkidéer, møgbiller og fugletræk nærværende for såvel unge som gamle, og hans entusiasme vakte opsigt langt ud over programmets grænser. Morten D. D. er som foredragsholder garant for en stor oplevelse, når han med en blanding af stand-up, benhård faglighed og politisk kant kan gøre selv den mest ordinære natur sprællevende og nærværende. Man går hjem med et stort smil på læben, meget klogere – og måske med en spirende, ny interesse for det levende derude

Morten D. D. er forfatter til mere end 500 avisartikler om den danske natur og bøgerne “Naturhistorier fra Nationalpark Mols Bjerge”, “Insekter i Danmark” samt faghæfterne “Insekter på rejse”, “Fugletræk” og “Møgbiller”.

Vi afholder foredraget “Natur i kommunen”

Selv om man færdes derude hver dag, er det ikke sikkert, at man har øje for de mange dyr og planter, som befolker nabolaget. Med dette skræddersyede foredrag vil kommunens natur blive vakt til live, uanset hvor i landet vi befinder os, og man vil efterfølgende være meget klogere på sin egn.

KØB din billet HER

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 + 7 =