Vandreture

Ruter i Rødding By

I selve Rødding By er der 3 forskellige vandreruter, som du kan se et kort over her samt læse mere om de seværdigheder, der passeres undervejs.

Alle 3 ruter udgår fra Rødding Centret.

  • Rød rute (1,9 km) der går forbi Rødding Bæk, Rødding Højskole og sognekirken.
  • Grøn rute (3,3 km) der går forbi Rødding Bæk, Hjortvad Å og Frimenighedskirken.
  • Blå rute (4,3 km): der går forbi sognekirken, langs den tidligere jernbanesti og gennem den hyggelige Sommerlystskov.

Vandreture i Røddings omegn

Jels Søerne

I Jels ligger 3 smukke søer omkranset af skove og stejle skrænter. Der er i alt 3 afmærkede ruter rundt om 2 af søerne. Alle ruter er rundture, der starter og slutter samme sted. Se mere her.

Åtte Bjerge

Områdets højeste punkt er Åtte Bjerge, der ligger 58,9 meter over havets overflade. Området har en vandrerute på 3 km, som er en rundtur. Se mere her.

Sporet ved Lintrup

I byen Lintrup, 8 km fra Rødding, starter en rundtur på 8,4 km som løber over trampestier og markveje samtidig med, at den deler noget af ruten med Kongeåstien. Undervejs ser man noget af den smukkeste natur, Rødding og omegn kan byde på. Se mere her.

Kongeåstien

Kongeåstien er én lang vandreture, der går fra Skodborg til Kongeåslusen, men undervejs er der mulighed for rundture, hvor I starter og slutter samme sted.

Det kan I bl.a. gøre ved Frihedsbroen ved Københoved, hvor ruten er 6,8 km. og ved Skelhøj hvor ruten er 3,8 km. Begge ruter foregår langs Kongeåen og i våde perioder anbefaler vi derfor, at I husker gummistøvlerne.

Gram Slot

Ved og omkring Gram Slot er der 3 smukke rundture med forskellige længde, fra 2 – 4 km. De enkelte ruter går gennem Slotsparken og de stejle skrænter langs Gram Å – og en af vandreruterne deler noget af ruten med Camino Frøs Herred. Se mere her.

Camino Frøs Herred

Lokal camino på i alt 120 km. fordelt på 11 etaper. Læs alt om Camino Frøs Herred her.