11.10.23 – Danmarks Motionsuge
Danmarks Motionsuge
Rødding Centrets foreninger inviterer indenfor i forbindelse med Danmarks Motionsuge
I anledning af hele Danmarks Motionsuge er der også aktiviteter i Rødding! Flere af vores foreninger er gået sammen om et åbent hus arrangement i Rødding Centret, hvor du kan prøve kræfter med de forskellige idrætsgrene. Arrangementet er gratis og åbent for alle.
Hop med på bølgen, når Danmarks Motionsuge ruller over hele landet i uge 41. Måske har du lyst til at komme i gang med at motionere? Eller måske er du nysgerrig efter at stifte bekendtskab med en ny aktivitet eller et nyt fællesskab?
Du er velkommen til at komme alene, eller tage din ven, kollega eller nabo under armen, når åbent hus løber af stablen.
Vi glæder os rigtig meget til at slå dørene op og forhåbentlig se mange nye, lokale ansigter hernede. Danmarks Motionsuge er en glimrende anledning til at invitere folk indenfor i det fællesskab, som vi har så meget glæde af i hverdagen. Og vi håber selvfølgelig på, at nogen får lyst til at blive en del af fællesskabet på den lange bane.
Du behøver ikke at kende til aktiviteten eller være i god form for at deltage i arrangementet. Idéen er nemlig, at du helt uforpligtende kan stifte bekendtskab med aktiviteten, og hvem ved, om du også bliver bidt af det.
Vi ses onsdag d. 11. oktober i Rødding Centret mellem 16:30-20:00
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!