Oversigtkort

22.12.2022 – Thorhallen & Røddingcentret

PRESSEMEDDELELSE 🔼🔼
 
Det undersøges, om Thorhallen og Rødding Centret skal lægges sammen.
 
Efter centerlederen i Thorhallen stopper, står man nu i en ny situation i Jels. Sammen med Rødding Centret er bestyrelsen i gang med at finde en god løsning for et tæt samarbejde og en mulig sammenlægning mellem de to centre.
 
Bestyrelserne for Thorhallen i Jels og Rødding Centret er i god dialog om at finde en løsning på den fortsatte drift af Thorhallen – en løsning, der peger mod en mulig sammenlægning af de to centre.
 
Centerlederen i Thorhallen stopper, og der er ændrede krav til at drive og lede et center i dag, end der tidligere har været. Dette ikke mindst i lyset af de aktuelle udfordringer med blandt andet høj inflation og stigende energipriser, der har gjort det sværere at drive fritidscentre med overskudsgivende drift og mulighed for fortsat udvikling.
 
Det giver mening at samarbejde og finde fælles løsninger i en tid, hvor både de økonomiske krav og krav til at drive et center gør opgaven mere kompliceret.
Der er sat gang i en proces om et øget samarbejde frem mod generalforsamlinger i både Thorhallen og Rødding Centret i marts-april. Indtil da overtager Rødding Centret den daglige drift og ledelse af Thorhallen fra årsskiftet.
 
En arbejdsgruppe dykker ned i at skabe fælles visioner og undersøge mulighederne for at drive de to centre sammen som ligeværdige parter. Fordi de to centre er en vigtig del af de to lokalsamfund, vil de lokale også blive involveret i processen.
 
Begge bestyrelser understreger vigtigheden af lokal opbakning til en eventuel sammenlægning, der vil sikre fremtidige drift, virke og udvikling.
 
Kigger fremad
”Thorhallens centerleder har valgt at søge nye udfordringer, og derfor kigger vi i bestyrelsen nu fremad for at finde den bedste organisering for fremtiden. Vi skal ruste Thorhallen til en virkelighed med store krav til økonomien og nye krav til, hvordan man driver et center som vores. Vi skal finde gode løsninger på nogle udfordringer, så vi fremover står med et velfungerende og stærkt center til glæde for både Jels og alle vores gæster – og det tror vi på, vi kan sammen med Rødding Centret”, fortæller Peter Lysgaard, formand for Thorhallen.
Gavner begge parter💪
 
“Danhostel Rødding Centret overtager driften af Thorhallen i de kommende måneder. Ved at drive to centre sammen, forventer vi at finde nogle synergier i forhold til leverandører, personale og indkøb. Det er ikke en let tid at drive center i, så et samarbejde gavner begge parter. Vi glæder os til at se nærmere på, hvordan vi får skabt et godt samarbejde, og hvordan vi sammen kan få 1 + 1 til at give mere end 2”, siger Lone Houmann Holst, formand for Rødding Centret💪
 
Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår.
Er der spørgsmål vedr. ovennævnte er du velkommen til at sende en mail på info@thorhallen.dk eller post@rcentret.dk 😀
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 43 = 52